70 60 87 78 Man - lør: 9.00 - 16.00


FAQ omkring Covid-19 situationen ved udlejning af sommerhus

Hos Admiral Strand Feriehuse har vi stor forståelse for, at du som kunde har mange spørgsmål om dit fremtidige ferieophold på grund af situationen med Covid-19. Vi har på denne side forsøgt at samle den information, som vi tror, er relevant for dig i forbindelse med dit ferieophold.

Hold dig opdateret her

Vi henviser til følgende side for at få oplysninger omkring Covid-19, afstandskrav m.m. i Danmark: coronasmitte.dk. Du kan få oplysninger omkring grænseåbning og indrejseregler her: reopen.europa.eu/da/.

Såfremt du ønsker at annullere eller ombooke dit ophold, skal du gøre det selv via dit online lejebevis. Du finder link til dit online lejebevis i emailen med bookingbekræftelsen. Annullering og ombooking sker i henhold til den normale afbestillingspolitik jf. Lejebetingelser.

Spørgsmål og svar

Vi har samlet nogle af de spørgsmål, vi modtager for tiden.

Hvad er betingelserne for at få gratis annullering med 15 dage til ankomst?

Tilbuddet om 15 dages annullering gælder for ophold i udvalgte sommerhuse i udvalgte perioder af 2022. Gæster kan annullere deres ophold gratis op til 15 dage før ankomst, såfremt sommerhusejeren havde tilmeldt sommerhuset til tilbuddet om 15 dages annullering på bookingtidspunktet. Hvis en annullering foretages indenfor 14 dage til ankomst, gælder de normale annulleringspolitik jf. Lejebetingelser. Annulleringsmulighederne samt dato for, hvornår reservationen senest skal være annulleret vil altid fremgå af lejebeviset.

Tilbuddet gælder for udvalgte sommerhuse og på udvalgte ankomstdatoer. Tjek venligst detaljerne på siden for sommerhuset, inden du gennemfører bookingen, da sommerhusejeren løbende kan framelde og tilvælge muligheden for 15 dages annullering. Det er derfor vigtigt, at du tjekker, om 15 dages annullering er tilvalgt for sommerhuset på den dag, hvor du foretager bookingen.

Hvad er betingelserne for at opnå gratis annullering med 45 dage til ankomst?

Bookinger foretaget fra 7. maj 2022 har gratis annullering med 45 dage før ankomst ved ankomst frem til uge 27 samt fra uge 32 til og med uge 50.

Bemærk, at gratis annullering med 45 dage til ankomst ikke gælder ankomst i uge 28 til og med uge 31.

Tjek venligst detaljerne på siden, inden du gennemfører din booking. Annulleringsmuligheder samt dato for senest annullering vil fremgå af dit lejebevis.

Jeg har booket en feriebolig, men vil gerne annullere - kan jeg det?

Med mere end 42 dage til ankomst kan du annullere dit ophold i sommerhus mod et afbestillingsgebyr på 50% af totallejen (dog mindst 500 kr.; ekskl. administrationsgebyr).

Brug selvbetjeningsfunktionen, som du får adgang til via linket i emailen med bookingbekræftelsen, til at annullere dit ophold. Her kan du også se den præcise beregning af annulleringsgebyret for lige din booking.

De gældende regler for afbestlling, finder du i Lejebetingelser.

Kan jeg ombooke til et andet hus?

Hvis du gerne vil ombooke din ferie i sommerhuset til et andet tidspunkt, kan du foretage en ombooking jf. Lejebetingelser pkt. 2.

I emailen med bookingbekræftelsen finder du et link til selvbetjeningsfunktionen. Her kan du selv foretage din ombooking.

Hvordan skal du forholde dig, hvis du bliver smittet inden ankomst?

I tilfælde af, at du bliver smittet med covid-19 inden ankomst, henviser vi til Gouda Rejseforsikring jvf. Lejebetingelserne. Såfremt du har valgt at tilkøbe en forsikring.

Hvordan skal du forholde dig, hvis du bliver smittet på ferien?

Hvis du bliver smittet på din ferie, bedes du søge lægefaglig hjælp via akuttelefonen. De vil guide dig. Samtidig skal du telefonisk informere vores lokalkontor om situationen.

Kontakt os

Såfremt du har spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte vores kundeservice. Bemærk dog at vi i øjeblikket kan have lange svartider på både telefon og e-mail.



Information:

Når vi har modtaget Jeres bestilling fremsendes lejebevis samt informationsmateriale. Det fremgår blandt andet af materialet:

  1. Hvor nøglen til ferieboligen kan afhentes enten hos os på kontoret i Lønne eller hos et af vore nøgleudleveringssteder. I praksis hvor det er lettest for jer.
  2. Kørselsvejledning til nøgleudleveringen.
  3. Hvor meget - og hvornår I skal betale.

Betaling er opdelt i to rater:

1. rate skal betales inden 8 dage (25 procent af lejeprisen) og 2. rate skal betales 6 uger inden ankomst (75 procent af lejeprisen). Er der kortere end 6 uger til ankomst skal det samlede beløb betales inden 8 dage, dog senest ved ankomst.

Ankomst:

Lejemålet starter altid på ankomstdagen kl. 15.00. Husk at medbringe lejebevis. Ved nøgleafhentning modtager I en kuvert som indeholder:
- Velkomstbrev med praktiske oplysninger
- Jeres nøgler til sommerhuset
- Strømseddel til beregning af forbrugsomkostningerne
- Kørselsvejledning til sommerhuset

Husk selv at medbringe:

I skal selv medbringe sengelinned, håndklæder, karklude, viskestykker, køkkenrulle, toiletpapir og rengøringsmidler. I kan vælge at leje sengelinned + 2 håndklæder i 70x130 og 90x45 hos os til kr. 110,- per person.

Er der ikke barneseng og barnestol i sommerhuset, så kan de lejes for kr. 100,- per styk. - Husk at bestille dette sammen med opholdet.

Afrejse:

På afrejsedagen skal sommerhuset forlades inden kl. 10.00. Nøgle og strømafregningsseddel afleveres hvor det i sin tid blev afhentet.

Spa

I sommerhuse med spa findes flere forskellige typer spa. Mht. til et standvandsspa er strømforbruget lidt højere end hos andre typer af spa, eftersom et standvandsspa altid er fyldt med vand, der er opvarmet. Læg derfor gerne termotæppet hen over standvandsspaen for dermed at reducere energiforbruget og fordampningen af vand. Strømmen til en standvandsspa må aldrig afbrydes, da dette kan forårsage forringet vandkvalitet.

Ring for nærmere informationer om strømforbrug i forhold til spa i sommerhusene.

Havemøbler:

Ikke alle huse har parasol og hynder til havemøblerne.

Internet:

Trådløs internet inkluderet, men begrænset mulighed for download og streaming. Medbring venligst et internetkabel, hvis sommerhuset ikke har trådløst internet.

Grillrist:

I alle sommerhuse er der en grill. Risten skal dog lejes hos os – på den måde sikre vi, at I altid får en rengjort og klar rist, uden rester fra de tidligere gæster. Risten kan lejes for kr. 50,- uanset hvor længe I har lejet sommerhuset.

Afstande:

De nævnte afstande på hjemmesiden er vejledende og angivet i luftlinje. Det kan derfor forekomme at turen til for eksempel stranden eller indkøb er længere.