70 60 87 78 Man - lør: 9.00 - 16.00
Ankomst & dage
Personer
Udvidet søgning
Din søgning fandt 19 ferieboliger.

Sommerhus i Ho - roligt sommerhusområde tæt på Blåvand

Ho er et dejligt og roligt feriehusområde i Danmark, som kun ligger 6 km fra Blåvand. I området findes mange hyggelige sommerhuse med stråtag, som ligger ud til Ho Bugt. Her finder du også mange små gårdbutikker, hvor du bl.a. kan købe lokale delikatesser.

Ho er nok allermest kendt for det årlige fåremarked, der bliver afholdt sidste weekend i august. Fåremarkedet er Danmarks ældste kræmmermarked, hvor der er masser af oplevelser for både store og små. Du kan bl.a. opleve 300 kræmmere, nordisk tivoli, helikopterflyvning, ponyridning og meget mere.

Ho – skønne oplevelser for familien

I Ho findes et feriecenter, som har aktiviteter som bowling, indendørs legeland med hoppeborg og et badeland, hvor alle vandhunde rigtig kan boltre sig. Badelandet byder bl.a. på et børnebassin (30 grader), svømmebassin med strømkanaler og massagedyser (29 grader), en sjov vandrutchebane og en grotte med vandfald og klatrevæg. Derudover er der for de lidt større et afslappende spabad, dampbad samt sauna.

I dette sommerhusområde findes Blåvandshuk Golfbane, der tilbyder en 18 hullers bane med udfordringer, en 9 hullers par 4 Play & Pay bane i skoven samt en 9 hullers par 3 bane på egnen. Ved golfbanen er der også en restaurant med flot udsigt ud over golfbanen og Ho Bugt.

Læs mere om Ho
Rating af huse for Ho: 4.5 af 5.0 fra 244 anmeldelser

Ho er et utrolig skønt ferieområde, hvor der er mange gode cykelstier gennem skove, ud til vadehavsstrækningerne og til stranden. Hvis du er til længere cykelture, kan du også cykle en tur til Blåvand.

Kan du godt lide at fiske, er Ho fiskesø et besøg værd. Fiskesøen ligger skønt i naturen mellem de mange feriehuse. Der er toiletter og vaskeplads for fisk ved fiskesøen. Derudover er der også borde og bænke om søen. I Ho fiskesø bliver der hver dag sat fisk ud i fra 0,7 til 3 kg. I området nær fiskesøen, finder du også en offentlig legeplads og en hyggelig minigolfbane.

Skallingen – en ung fredet halvø i Vadehavet

Oplev Skallingen, som er noget af det yngste land i Europa. Bare for omkring 350 år siden fandtes halvøen ikke. Fra skovkanten af Ho Bugt kan du se Skallingen. Den fredede halvø i Vadehavet opstod under en voldsom stormflod i 1634, og den er stadig under konstant forandring. I dag er den ca. 2000 hektar, men halvøen forandrer sig konstant og bliver i disse år mindre og mindre pga. stormen fra vest. På Skallingen er dyrelivet rigt, og mange fugle bruger Skallingen som fødekammer. Derudover kan du også opleve de mange sæler fra Skallingen, som ligger i reservatet mellem Skallingen og Langli.

Vi glæder os ved Admiral Strand Feriehuse til at byde jer velkommen i dette dejlige sommerhusområde.

Sommerhuse i Ho - skønne sommerhuse i Danmark!

Se alle huse i området.