Om Vedersø Klit
Cykelture i den barske natur og aftenbadning i solnedgangens skær
Som alle andre steder på Holmsland Klit, er der også i Vedersø Klit mulighed for skønne cykleture – her er masser af stier, både ved strand og i skov, hvor der er gode muligheder for cykelture og indtagelse af en eventuel medbragt madpakke. Intet er skønnere end at se solnedgangen gå ned langt derude i horisonten og så samtidig løbe ud i bølgen blå og tage sig en aften dukkert. Selvfølgelig kan man også bare nyde solnedgangen siddende godt i læ i en lille gryde oppe i klitterne.
Rav – også at finde ved Vedersø Klit
Det smukkeste guld man kan finde- Rav, findes på vestkysten og er meget populær. Rav som egentlig er forstenet harpiks findes bedst langs den Jyske Vestkyst på grund af de kraftige bølger og de gunstige vindforhold. Ravet findes bedst i vintermånederne, da det er her de kraftigste storme forekommer og dermed skyller ravet op på land, hvor man så i de tidlige morgentimer – helst inden alle andre – kan finde det godt gemt imellem tang og andet godt fra havet. Rav bliver brugt til bl.a. smykker eller bare som pynt – et utroligt smukt syn, om det er slebet og poleret så det er helt blankt, eller blot ligger helt som det er fundet. Rav kan have mange nuancer – lige fra rød, brun, sort og helt ud til en hvid farve. Hele familien kan bruge flere timer på bare at gå at lede efter et stykke rav, og stor er glæden, når de første stykker er fundet og lysten til mere melder sig.
Hvem ville ikke ønske at fange aftensmaden og tilberede det over grillen?
Er man den store lystfisker, er der gode chancer for selv at fange aftensmaden omkring Vedersø Klit – enten kan man tage de store gummistøvler på og bevæge sig ud i havet og fiske, eller man kan holde sig til Ringkøbing Fjord, som ikke ligger så mange kilometer derfra. Er man endnu mere ivrig kan vi kun varmt anbefale den store silde festival i Hvide Sande hvert år i april. Der er derfor gode muligheder for at I selv kan tilberede dagens fangst på grillen, hjemme i sommerhuset.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i et af vores dejlige sommerhuse i Danmark ved Vedersø Klit.
Om Holmsland Nord
I området omkring Nr. Lyngvig og til Houvig er der meget at byde på. Du kan opleve Lyngvig fyr, Søndervig som er en moderne ferieby med mange indkøbsmuligheder og aktivitetscenter samt en tur på golfbanen Holmsland Klit Golf . Derudover er der mulighed for at dryppe jeres egne lys, opleve de mange gode badestrande eller tage en hyggetur til Ringkøbing.
Hvis du holder ferie i et sommerhus i Holmsland Nord området, vil du her opleve en smuk natur og samtidig se en masse dyre- og fugleliv. Flere sommerhuse i Danmark ligger på store naturgrunde, hvilket betyder at sommerhusene ikke ligger helt op af hinanden.
Vi glæder os til at byde dig og din Familie velkommen i et af vores dejlige sommerhuse ved Holmsland Nord, som byder på mange gode oplevelser.
Sommerhuse i Danmark - sommerhuse ved Holmsland.