70 60 87 78 Man - lør: 9.00 - 16.00
Ankomst & dage
Personer
Udvidet søgning
Din søgning fandt 33 ferieboliger.

Sommerhus i Vedersø Klit ved Vestkysten imellem klitter og marehalm

Her er der virkelig tale om et stykke næsten uberørt natur i et af Danmarks smukkeste områder. Her er langt imellem sommerhusene og højt til himlen. Her kan der tænkes tanker, slappes af og bare holdes ferie, med alt hvad det indebærer. Næsten uanset hvor man befinder sig, kan man høre havets brussen og næsten smage saltet på læberne. Der er gode parkeringsforhold ved stranden og stranden er dejlig bred og ugenert, således at der er plads til næsten alle aktiviteter.

Ikke langt til Holstebro med gode shoppingmuligheder, museer og biograf

Ønsker man lidt mere en blot den skønne natur i Vedersø Klit, ligger den noget større handelsby Holstebro kun godt 25 km derfra. Byen er en rimelig stor handelsby, med både indkøbscentre og gågader. I Holstebro finder man alt hvad hjertet kan begære. Ønsker man en tur i biografen for at se en af de nyeste film, er der også mulighed for det. Ligeledes findes der både bowlingbaner og svømmehal i Holstebro. Museums besøg er der masser af i Holstebro. Der findes både Holstebro Kunstmuseum og Strandningsmuseet St. George – Museet er opstået på baggrund af tusindevis af genstande, der er fremkommet fra vraget St. George der strandede en juleaften for flere århundrede siden.

Læs mere om Vedersø Klit
Rating af huse for Vedersø Klit: 4.2 af 5.0 fra 6 anmeldelser

Cykelture i den barske natur og aftenbadning i solnedgangens skær

Som alle andre steder på Holmsland Klit, er der også i Vedersø Klit mulighed for skønne cykleture – her er masser af stier, både ved strand og i skov, hvor der er gode muligheder for cykelture og indtagelse af en eventuel medbragt madpakke. Intet er skønnere end at se solnedgangen gå ned langt derude i horisonten og så samtidig løbe ud i bølgen blå og tage sig en aften dukkert. Selvfølgelig kan man også bare nyde solnedgangen siddende godt i læ i en lille gryde oppe i klitterne.

Rav – også at finde ved Vedersø Klit

Det smukkeste guld man kan finde- Rav, findes på vestkysten og er meget populær. Rav som egentlig er forstenet harpiks findes bedst langs den Jyske Vestkyst på grund af de kraftige bølger og de gunstige vindforhold. Ravet findes bedst i vintermånederne, da det er her de kraftigste storme forekommer og dermed skyller ravet op på land, hvor man så i de tidlige morgentimer – helst inden alle andre – kan finde det godt gemt imellem tang og andet godt fra havet. Rav bliver brugt til bl.a. smykker eller bare som pynt – et utroligt smukt syn, om det er slebet og poleret så det er helt blankt, eller blot ligger helt som det er fundet. Rav kan have mange nuancer – lige fra rød, brun, sort og helt ud til en hvid farve. Hele familien kan bruge flere timer på bare at gå at lede efter et stykke rav, og stor er glæden, når de første stykker er fundet og lysten til mere melder sig.

Hvem ville ikke ønske at fange aftensmaden og tilberede det over grillen?

Er man den store lystfisker, er der gode chancer for selv at fange aftensmaden omkring Vedersø Klit – enten kan man tage de store gummistøvler på og bevæge sig ud i havet og fiske, eller man kan holde sig til Ringkøbing Fjord, som ikke ligger så mange kilometer derfra. Er man endnu mere ivrig kan vi kun varmt anbefale den store silde festival i Hvide Sande hvert år i april. Der er derfor gode muligheder for at I selv kan tilberede dagens fangst på grillen, hjemme i sommerhuset.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i et af vores dejlige sommerhuse i Danmark ved Vedersø Klit.

Se alle huse i området.