Norddjursland er rig på natur og smukke landskaber. Nyd her de store skovområder, ådale, åbne landskaber og naturligvis de mange skønne kystområder. Regionens største by Randers byder på gode shoppingmuligheder, kunst og kultur, og attraktioner for hele familien.
Norddjursland, som ligger i Østjylland, har en enestående og varierende kyststrækning. Her finder du brede sandstrande ud til Kattegat med store klitter, høje kridtklinter hvor du kan finde fossiler, kystområder med vildunderlig flora på strandengene, og ferske og naturskønne fjorde, blandt andet Randers Fjord. Randers Fjord er Gudenåens udløb i Kattegat, og her finder du et paradis for lystfiskere. Randers Fjord kan krydses flere steder med små hyggelige færger, blandt andet ved Mellerup Voer og Udbyhøj. Hav bl.a. base i et sommerhus i Ebeltoft, når du skal besøge området.
I Randers, som ligger i bunden af Randers Fjord, kan du få kunst og kulturelle oplevelser, blandt andet på Randers Kunstmuseum, som rummer en af Danmarks største samlinger af dansk billedkunst. Randers helt store attraktion er Randers Regnskov, som er Nordeuropas største kunstige regnskov. Besøg også Graceland Randers som er en tro kopi af Elvis’ Graceland i USA. I den østlige del af Norddjursland finder du den gamle købstad Grenaa, som tidligere var handelscentrum for Østdjursland. Besøg her byens netværk af hyggelige gågader og nyd de skønne badestrande rundt om byen. Fra Grenaa er der færgeoverfart til Anholt.
På den sydlige del af Djursland kan man b.la. finde Mols - herunder Mols Bjerge, Rønde og Følle Strand.
Lej et sommerhus med DanCenter Sommerhusudlejning. Vi har både klassiske sommerhuse og luksus sommerhuse.