Grærup har en populær fiskesø, der ligger i gåafstand fra alle sommerhuse. Grærup Fiskesø er 100.000 m2 stor, og her kan du fange aborre, gedde, ørred og ål. Du kan også fiske ved kysten eller nærmeste havn.
Du skal ikke køre langt for at finde en golfbane. Den tætteste er Blåvandshuk Golfbane ved Ho Bugt med baner for både nybegyndere og øvede. Yderligere findes der golfbaner i Henne, Esbjerg og Varde.